Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny udvikling: Transfer tæt på kollaps

24.01.2024 Kl. 12:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC Bayern München er tæt på at trække sig ud af forhandlingerne med Newcastle angående en transfer for Kieran Trippier.

Sådan lyder meldingen fra Florian Plettenberg, som er journalist på tyske Sky Sports.

Bayern München har vendt handlen internt i klubben, og som det ser ud nu, planlægger klubben ikke at komme med et nyt bud, lyder det.

Den tyske storklub var klar til at betale omkring 112 til 119 millioner kroner, men det bud blev tirsdag afvist af Newcastle.

Derfor har der siden været spekuleret i, hvad der nu skal ske, og nu ser det ud til, at handlen meget vel kan kollapse.

Sky Sports Germany kunne tidligere på ugen berette, at Bayern München allerede havde forhandlet de personlige vilkår på plads med Newcastle-backen.

33-årige Trippier vendte i januar 2022 tilbage til engelsk fodbold efter 2,5 år i Atlético Madrid.

Inden da havde han spillet fire år i Tottenham og før det været en stor profil for Burnley gennem flere år.

Trippier er desuden fast inventar på det engelske landshold og ventes at være sikker på en plads i EM-truppen.

Kieran Trippier er i den seneste tid kommet i søgelyset efter kostbare fejl mod Everton, Tottenham og Chelsea – men backen har troet på, at han ville finde formen igen.

– Det har været en udfordring for holdet i denne sæson at spille i Europa, at spille tre kampe om ugen, uge efter uge efter uge.

– Mine standarder er faldet, jeg er gammel nok og erfaren nok til at tale om mine egne præstationer. De har ikke været i nærheden af de standarder, jeg har sat på det seneste.

– Men jeg viger ikke tilbage for det. Jeg har haft mange tilbageslag i min karriere, og det her er endnu et, hvor jeg bare skal fortsætte, blive ved med at tro på det, og jeg har altid troen på, at jeg kan komme tilbage, sagde englænderen til Amazon Prime tilbage i sidste måned.

Følg med i Transfer Live her.
Annonce