Aftale på plads: Nu forlader han Manchester City
West Ham er nået til enighed med Manchester City om en aftale vedrørende Kalvin Phillips.
Det skriver flere medier, herunder normalt velinformerede The Athletic.
Der vil være tale om en lejeaftale sæsonen ud.
28-årige Phillips er marginalspiller hos City, og han har derfor været tilgængelig for udlån, hvor også italienske Juventus har været interesseret.
De personlige vilkår i en lejeaftale ventes ikke at blive noget problem, for West Ham vil dække den fulde løn. Der er en købsoption i kontrakten. Efter sigende lyder den på £40 millioner, svarende til 349 millioner kroner.
West Ham solgte i sommer Declan Rice til Arsenal for en overgangssum på 914 millioner kroner.
James Ward-Prowse og Edson Alvarez blev hentet ind fra henholdsvis Southampton og Ajax, mens der tidligere på året blev forlænget med Tomas Soucek frem til sommeren 2027.
Phillips formåede ikke at overbevise Pep Guardiola, om at han skulle have chancen hos Manchester City. I sommer hentede De Lyseblå to spillere i form af Mateo Kovacic og Matheus Nunes, og det gjorde blot vejen til spilletid endnu mere besværlig.