Romano: Dét bliver en vigtig signing for United til sommer
Manchester United har brug for at forny sig til sommer.
Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
Uniteds midtstopperstamme består af aldrende spillere i form af Harry Maguire, Raphaël Varane og Jonny Evans, der alle er over 30 år. I juli i i år vil Victor Lindelöf også blive 30 år.
– Den næste midtstopper bliver en vigtig signing til sommer. Det er noget, som de har arbejdet på, rekrutteringsafdelingen og Erik ten Hag, siden slutningen af september.’
– De havde nogle interne diskussioner om en ny midtstopper, og de har en plan om at hente en top-midtstopper til sommer.
Der kan også komme mere end en spiller til klubben på denne position til sommer, melder Romano.
– Det kan blive to midtstoppere. En topklasse, og måske en for nutiden og til fremtiden. Det bliver en meget væsentlig beslutning, siger Romano til The United Stand.
Adskillige navne er blevet rygtet til De Røde Djævle, og der er allerede nu fire konkrete navne på bordet, som klubben jagter, fortæller Romano.
Det drejer sig om Jean-Clair Todibo fra Nice, Antonio Silva fra Benfica, Lenny Yoro fra Lille og Matthijs de Ligt fra Bayern München.
Andre spillere, såsom Jarrad Branthwaite fra Everton, er også blevet sat i forbindelse med et sommerskifte til klubben.
Læs flere nyheder om Manchester United her.