Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Nu undersøger de muligheden for Benzema

22.01.2024 Kl. 20:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Karim Benzema er blevet sat i forbindelse med flere klubber i løbet af de seneste uger. Nu har en ny klub meldt sig på banen, og det vil virkelig være en opsigtsvækkende handel. 

For hvis man skal tro normalt troværdige The Athletic undersøger Lyon muligheden for at hente Karim Benzema. 

36-årige Benzema kom til Lyon, da han blot var ni år. Efterfølgende spillede han 148 førsteholdskampe for klubben, hvor han var med til at vinde tre franske mesterskaber. I 2009 forlod han klubben til fordel for Real Madrid. 

Her var han indtil sidste sommer, hvor han drog videre til Al-Ittihad. Opholdet i Saudi Arabien har dog indtil videre ikke været nogen succes, og i de seneste uger er Benzema blevet rygtet væk. 

Al-Ittihad er dog ikke villig til at lade ham skifte, og derudover kan det også være svært at forestille sig et skifte til Lyon lige nu.

Aktuelt er den franske storklub nemlig under nedrykningsstregen i Ligue 1. Det er kun blevet til 16 point i 18 kampe, og Lyon har kun scoret 17 mål. Alt har været kaos hos det franske mandskab i denne sæson, og Benzema vil helt sikkert være brugbar. Økonomisk ligner det dog en svær mission for Lyon. 

Både Chelsea, Arsenal og Manchester United har været sat i forbindelse med den franske angriber. Ingen af de engelske klubber ser dog ud til at ville have den tidligere Ballon d’Or-vinder. 

Følg vores Transfer Live gennem hele januar.

Lige nu er der desuden et rygte om en dansker, der er på vej til at skifte klub. Det skifte ser ud til at være meget tæt på, og den historie kan du læse meget mere om lige her.

Annonce