Var et flop i PL: Nu har han et milliardfirma
Siger Jota, der blandt andet spillede for Aston Villa, dig noget?
Hvis ikke, så er det forståeligt. Det blev nemlig ikke til den store succes i Premier League for spanieren.
I 2020 blev kontrakten med Aston Villa ophævet, hvorefter han tog til Alaves, men her gik der mindre end et år, før han indstillede sin karriere i en alder af 31 år.
Nu er han blevet en forretningsmand – og en ganske succesfuld en af slagsen.
Han har startet virksomheder Groinn, som har udviklet et produkt til landbruget, der kan vise, hvornår markerne skal have vand, gødning, høstes m.m.
Det har vist sig at være en god idé, da den spanske regering er klar til at lave en ordre, der gør firmaet til en milliardforretning.
– Værdien af virksomheden er nu mere end ti gange så meget værd, end hvad jeg har investeret. Jeg modtager allerede bud på virksomheden.
– Vi er i forhandlinger med flere regeringer rundt omkring i verden, fordi de vil have teknologi, og vi er markedsledere på den front.
– Vi snakker med store virksomheder i USA, og det går hurtigere, end vi havde regnet med, siger Jota til The Athletic.
Ifølge The Athletic anslåes Groinn allerede til at være flere milliarder kroner værd, og værdiansættelsen vil blive endnu større i løbet af de kommende år.