Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martial-agent slår fast: Det passer ikke

21.01.2024 Kl. 15:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anthony Martial ser ud til at have sin sidste sæson i Manchester United-trøjen.

Den franske angriber har i de seneste år været en udskældt figur hos De Røde Djævle, og med kontraktudløb til sommer ligner han en færdig man på Old Trafford.

I de seneste måneder har der være spekulationer om at skifte væk fra Manchester United i dette transfervindue.

Sådan ender det ikke. Det fortæller Anthony Martials agent, Philippe Lamboley.

– Anthony vil ikke forlade Manchester United (i dette transfervindue, red.) og vil blive frem til kontrakten udløber i juni, siger Philippe Lamboley til Sky Sports.

Der har også været rygter om, at franskmanden skulle være i unåde hos Erik ten Hag og derfor er blevet sat til at træne for sig selv, men det har ingen sandhed.

– Det, der er blevet sagt om ham, er komplet falskt. Han blev ikke ekskluderet fra truppen og har ingen problemer med træneren, lyder det fra agenten.

Anthony Martial er gået glip af de seneste fem kampe. Først grundet sygdom og derefter en skade, og det er uvist, hvornår han er klar igen.

Han har for nylig gennemgået en mindre operation, som han nu skal komme sig over, inden han er tilgængelig for Erik ten Hag.

Annonce