Ny strategi: Saudi-Arabien øjner Liverpool-komet
I sommer investerede Saudi-Arabien i omegnen af 6,5 milliarder kroner i nye spillere.
Flere Premier League-spillere valgte at skifte til den saudiske liga – og der er formentlig flere på vej.
Ved sæsonstart havde de saudiske klubber mulighed for at registrere otte udenlandske spillere i deres trup, men efterfølgende er der blevet lavet nye regler.
Fra næste sæson kan de registrere ti udenlandske spillere, hvor to af dem skal være unge talenter, som er født i 2003 eller senere.
Det vil betyde, at de saudiske klubber også vil have fokus på at bringe unge udenlandske talenter til ligaen.
Ifølge den engelske journalist Ben Jacobs har Saudi-Arabien en af Liverpools unge talenter på radaren – nemlig Ben Doak.
Den 18-årige skotte, som er født i 2005, er på radaren hos den saudiske liga.
Ben Doak er i øjeblikket ude med en knæskade og er muligvis ude resten af sæsonen.
Ben Doak har fået fem førsteholdskampe i denne sæson: Tre i Europa League og en kamp i Premier League og Carabao Cup.
Han ankom til Liverpool fra Celtic i 2022, og der gik ikke lang tid, før han blev en del af førsteholdstruppen.