Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt samarbejde: Nu skal AI hjælpe Erik ten Hag & Co.

19.01.2024 Kl. 19:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Indtil videre har det ikke været en tilfredsstillende sæson for Manchester United.

En syvendeplads og et Champions League-exit midtvejs i sæsonen er realiteten for De Røde Djævle.

Manchester United-mandskabet har været ramt af den del skader i denne sæson, og det begynder så småt at lysne på den front.

Erik ten Hag håber derfor, at det kan gavne på præstationerne og resultaterne, at spillerne kommer tilbage fra deres skader.

Men klubben tager nu også andre metoder i brug for at kunne præstere bedre.

Daily Telegraph beretter, at klubben – i samarbejde med Manchester Metropolitan University’s Institute of Sport – vil anvende kunstig intelligens, også kendt som AI, for at forbedre resultaterne.

I samarbejdet skal universitetet arbejde på flere innovative projekter, som skal forbedre klubben på flere aspekter – både kort- og langsigtet.

Det bliver dog ikke i denne sæson, at de vil kunne se forbedringer takket være AI-projekterne, da samarbejdet først starter til april.

Formålet er, at kunstig intelligens skal være med til at give klubben et bedre indblik i de tekniske, taktiske og fysiske aspekter i spillet.

Manchester United spillede i sidste weekend 2-2 hjemme mod Tottenham, og der venter dem nu en lille vinterpause.

De Røde Djævle skal først i aktion igen den 28. januar, hvor de møder Newport County i FA Cuppen, og den 1. februar skal de møde Wolverhampton på udebane i Premier League-regi.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce