Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spillet sin sidste kamp? United-spiller skal måske opereres

19.01.2024 Kl. 16:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Anthony Martial kan muligvis have spillet sin sidste kamp for Manchester United.

Den franske angriber, som har kontraktudløb til sommer, er i øjeblikket ude med en skade, og han skal måske på operationsbordet.

Det melder mediet BBC.

Anthony Martial har ikke været i aktion for De Røde Djævle i over en måned. Den seneste kamp, hvor han var i aktion, var den 9. december mod Bournemouth på Old Trafford, som de tabte 0-3.

I de tre kampe over julen var han ude med sygdom, men nu er det en hofteskade, der driller franskmanden.

BBC beretter, at Anthony Martials agent har en følelse af, at angriberen sandsynligvis skal gennem en operation.

Manchester Uniteds lægestab vurderer i øjeblikket, hvordan de skal håndtere skaden til Anthony Martial.

Siden sin ankomst fra AS Monaco til Manchester United i 2015 står han noteret for 90 mål og 55 assists.

I sine 13 ligakampe i denne sæson er det blevet til et enkelt mål og en assist, og de kom begge i opgøret mod Everton, som de vandt 3-0.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce