Medie: Newcastle-stjerne tilbudt til ligarivaler
Newcastle er presset på økonomi, og det gør, at de formentlig bliver nødt til at sælge en eller flere spillere.
Det kan meget vel blive Kieran Trippier.
Tidligere i dag berettede vi en historie fra flere engelske medier, det kunne berette, at han var blevet tilbudt til den tyske storklub Bayern München.
Men Premier League-rivaler har også fået muligheden for at hente Kieran Trippier. Det melder mediet Sky Sports.
Ifølge mediet er Kieran Trippier er blevet tilbudt til flere klubber de seneste dage, og det gælder også engelske klubber.
Derudover beretter mediet, at Bayern München har foretaget en analyse af Newcastle-backen, men for nu er det stadig Nordi Mukiele fra PSG, der er klubbens førsteprioritet.
Det meldes ikke, hvilke Premier League-klubber han er blevet tilbudt til.
33-årige Trippier vendte i januar 2022 tilbage til engelsk fodbold efter 2,5 år i Atlético Madrid.
Inden da havde han spillet fire år i Tottenham og før det været en stor profil for Burnley gennem flere år.
Trippier er desuden fast inventar på det engelske landshold og ventes at være sikker på en plads i EM-truppen.
Kieran Trippier er i den seneste tid kommet i søgelyset efter kostbare fejl mod Everton, Tottenham og Chelsea – men backen har troet på, at han ville finde formen igen.
– Det har været en udfordring for holdet i denne sæson at spille i Europa, at spille tre kampe om ugen, uge efter uge efter uge.
– Mine standarder er faldet, jeg er gammel nok og erfaren nok til at tale om mine egne præstationer. De har ikke været i nærheden af de standarder, jeg har sat på det seneste.
– Men jeg viger ikke tilbage for det. Jeg har haft mange tilbageslag i min karriere, og det her er endnu et, hvor jeg bare skal fortsætte, blive ved med at tro på det, og jeg har altid troen på, at jeg kan komme tilbage, sagde englænderen til Amazon Prime tilbage i sidste måned.
Følg med i vores Transfer Live her.