Bekræftet: Jordan Henderson skifter til storklub
Jordan Henderson er nu tilbage i Europa.
Ajax Amsterdam meddeler torsdag aften, at klubben har indgået en aftale med den tidligere Liverpool-stjerne.
Dermed er Henderson endegyldigt fortid hos Al-Ettifaq fra Saudi-Arabien, hvor han blot var i seks måneder.
Den engelske landsholdsspiller, der står noteret for 81 A-landsakmpe for England, skriver under på en kontrakt frem til sommeren 2026.
Han vil bære trøje nummer seks i den hollandske hovedstad.
– Vi søgte efter en erfaren midtbanespiller med lederskabsevner.
– Delvist på grund af skader i truppen, var vi på udkig efter en spiller, der kunne træde til med øjeblikkelig virkning. Jordan Henderson ér den type spilleer.
– Hans ankomst betyder en stor forbedring til vores trup. Både på og uden for banen, en fodboldspiller af denne kaliber er vigtig for vores mange unge spillere.
– Han er en engelsk landsholdsspiller og har vundet Champions League og mange andre trofæer med Liverpool, fortæller Ajax’ cheftræner, John van ‘t Schip.