Et monster: Rasmus Højlund bliver en af verdens bedste
Reading-manager Ruben Selles har store forventninger til Rasmus Højlund i fremtiden.
Selles og Højlund arbejde sammen i F.C. København, hvor førstnævnte var assistenttræner under Jess Thorup.
Her blev Selles blæst bagover af den unge danskers stærke personlighed og mindset.
Og Højlund går en stor fremtid i møde, mener Selles.
– Jeg mener, at med Rasmus, kan man forvente, at han bliver en af de bedste angribere i verden, men jeg tror først, at han bliver det, når holdet, United-holdet, bliver mere etableret, end det er nu.
– Man kan kun forvente bedre ting af ham i Manchester United.
– Han er et mentalitetsmonster. Han har udviklet sig til et mentalitetsmonster. Han har en god familie, som tager sig af ham. Hans to brødre spiller for F.C. København og faktisk begge på førsteholdet. En af dem var endda i truppen, da de spillede her (på Old Trafford, red.).
– Og hans miljø er virkeligt stærkt, og det finder man ikke ret ofte med en ung, talentfuldspiller, som vi havde med ham i København, en med en sådan mentalitet, siger Ruben Selles i et interview med The Training Ground Guru-podcasten.
Højlund er enig i, at hans mentalitet er hans helt store force.
– Jeg mener helt bestemt, at det er en af mine styrker. Mentalitetsdelen af det.
– Jeg kan ikke lide at gemme mig. Jeg vil gerne vise personlighed og karakter. Og det er også det, der har bragt mig hertil, og som kan hjælpe mig med at nå det næste niveau.
– Jeg forsøger at blive bedre hverdag. Jeg forsøger at presse mig selv. Og hvis der er noget, jeg ikke er god nok til endnu, så forsøger jeg at gøre mit bedste inden for det, lyder det fra Højlund i et interview med Inside United.
Rasmus Højlund har scoret syv mål i sine hidtidige 25 kampe for Manchester United.
Læs flere nyheder om Manchester United.