Vild historie: Fan hevet ind som fjerdeommer
Det lyder næsten som noget fra en seriekamp, men det har altså fundet sted på allerøverste niveau. Onsdag aften blev en fan nemlig hevet ind som fjerdedommer til FA Cup-kampen mellem Wolverhampton og Brentford.
Her blev en af kampens linjedommere nemlig syg i den forlængede spilletid. Det betød, at fjerdedommeren måtte overtage, og så manglede der ellers en fjerdedommer.
En af tilskuerne på lægterne på Molineux tilbød herefter sin hjælp.
– Hvis du giver mig et hurtigt kursus, vil jeg gøre det. Så i de næste 30 minutter af mit liv var jeg fjerdedommer i en FA Cup-omkamp. Det var ret surrealistisk. Virkelig vildt, fortæller Ross Bennett til podcasten Wolves Express ifølge Reuters.
Ross Bennett er til daglig dommer på ungdomsniveau, og derudover holder han med Wolverhampton. Han havde derfor også svært ved at holde sin begejstring tilbage, da Premier League-klubben bragte sig foran 3-2.
– Det var dødhårdt ikke at være i stand til at fejre det tredje mål. Jeg kunne ikke juble over det, fordi jeg vidste ikke, om jeg havde tilladelse til det, eller om jeg skulle forblive neutral.
Wolverhampton møder nu West Bromwich i fjerde runde af turneringen, og det bliver næppe med Ross Bennett som fjerdedommer.
Følg Transfer Live gennem hele januar.