
Topklub i vanskeligheder: Vi forsøger at være intelligente
Financial Fair Play – også forkortet som FFP – er en essentiel del af den moderne fodboldverdenen.
Klubberne er nødt til at indordne sig under de gældende økonomiske regler, og det betyder sommetider, at især indkøb kan blive stærkt begrænset.
Aston Villa har haft en god sæson hidtil i Premier League, hvor man lige nu er placeret på en overraskende tredjeplads.
Klubben har brugt knap 700 millioner kroner på nye spillere i denne sæson, mens der blot er blevet solgt ud for omkring 240 millioner kroner.
Det efterlader et markant nettounderskud på transferfronten, og det kan muligvis føre til hindringer fremover.
Unai Emery understreger, at Birminghamklubben accepterer og respekterer de nugældende regler. Han vil dog ikke give afkald på de største stjerner i klubben. Men det kan blive nødvendigt.
– Vi forsøger at holde os inden for rammerne af Financial Fair Play, mens vi ønsker at beholde de bedste spillere i truppen.
– Men vi er naturligvis ikke afvisende overfor at sælge en god spiller, hvis der dumper et godt bud ind.
– Og det giver os mulighed for at forbedre vores FFP-position. Men vi er nødt til at arbejde med respekt for reglerne. Vi er dog også nødt til at sikre os, at vi ikke mister potentialet som hold – også selvom vi er nødt til at sælge nogle spillere.
– Det er sommetider farligt at sælge, bare for at få lommerne fyldt op. For så er man måske ikke tålmodighed, og så bliver det svært at erstatte dem, mens man forbliver succesfuld.
– Man er nødt til at være klinisk med de penge. Det er årsagen til, at jeg tror på de spillere, vi allerede har. Vi er nødt til at acceptere og respektere FFP-reglerne. Det forstår vi. Vi er nødt til at være intelligente, smarte og krævende. Vi vil ikke miste vores potentiale, siger Emery ifølge Birmingham Mail.
Det lokale dagblad beretter desuden, at det kan føre til salg af Douglas Luiz eller Boubacar Kamara til sommer. Arsenal har længe været meldt interesseret i førstnævnte, mens sidstnævnte på rygtebasis kædes sammen med et skifte til Liverpool.
Følg med i transfervinduet i hele januar i vores Transfer Live.