Højlund er iblandt: Her er de fem hurtigste PL-angribere
I sidste sæson var Kyle Walker den hurtigste spiller i Premier League, da han opnåede en sprint på 37,30 km/t.
Det er der ingen spillere, der har formået at overgå i denne sæson.
Men Manchester City-spilleren er ikke den hurtigste spiller i denne sæson. Det er Luton-kantspilleren, Chiedozie Ogbene, med en måling på 36,93 km/t.
Men hvem er den hurtigste angriber hidtil i denne Premier League-sæson? Det har Premier League offentliggjort.
Her er det ikke de små vævre angribere, der topper listen.
Dominic Solanke, der blev kåret til månedens spiller for december, er i øjeblikket den hurtigste angriber i Premier League med en fart på 36,10 km/t.
Nummer to på listen er Rasmus Højlund. Den danske angriber har opnået en fart på 35,45 km/t.
Eddie Nketiah har næsten haft samme måling som Manchester United-danskeren, og de to sidste pladser i top fem besiddes af Darwin Núñez og Michael Antonio.
Se top fem-listen nedenfor:
| 1. Dominic Solanke (Bournemouth) – 36,10 km/t |
| 2. Rasmus Højlund (Manchester United) – 35,45 km/t |
| 3. Eddie Nketiah (Arsenal) – 35,43 km/t |
| 4. Darwin Núñez (Liverpool) – 35,33 km/t |
| 5. Michail Antonio (West Ham) – 35,09 km/t |