Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wow: City-stjerne overgår Frank Lampard

13.01.2024 Kl. 20:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er de færreste, der kan hamle op med en Kevin de Bruyne i topform.

Derfor er Manchester City nok også mere end glade for, at belgieren nu er tilbage på grønsværen igen efter fem måneders ufrivillig pause.

Således er den belgiske playmaker vendt tilbage fra en skade.

Det kunne The Cityzens i den grad nyde godt af, da det lørdag aften lykkedes klubben at besejre Newcastle med 3-2.

Her assisterede Kevin de Bruyne nemlig til nordmanden Oscar Bobb i forbindelse med det afgørende mål.

Og det betyder, at belgieren nu overgår Frank Lampard i antallet af oplæg i Premier League-historien. De Bruyne kunne notere sig for sit oplæg nummer 103, mens det, i gåseøjne, kun lykkedes Frank Lampard at få næstsidste berøring på bolden til et mål 102 gange. Det skriver statistiksiden Squawka.

Foruden et oplæg blev det også til et mål, da Kevin de Bruyne udlignede til 2-2.

Det var bestemt ikke nemt for City i alle perioder af kampen, og klubben havde flere problemer undervejs.

Efter fem minutters spil måtte Ederson lade sig udskifte, og i stedet blev det tyske Stefan Ortega, der blev sat for løverne. Tyskeren blev undervejs sat på en alvorlig prøve og havde undertiden en langsom reaktionsevne.

Men det kan hverken Newcastle eller City bruge til noget nu. For facit er, at City løber med sejren og sikrer sig tiltrængte point i toppen af tabellen i Premier League.

Pep Guardiolas mandskab ligger nu på en andenplads med kun to point op til førerholdet fra Liverpool.

Annonce