Ærlig Pochettino: Chelsea forhandler ikke med stjerne
Chelsea-manager Mauricio Pochettino forrtæller, at klubben i øjeblikket ikke ligger i forhandlinger med Thiago Silva om en kontraktforlængelse.
Forsvarsstjernens kontrakt udløber mod slutningen af sæsonen, og det betyder, at den 39-årige brasilianer kan skifte kvit og frit til sommer.
Pochettino fortæller, at der er forhandlinger i gang mellem klubbens ledelse og rekrutteringsstab angående nye signing, men altså ikke omkring Silvas fremtid.
Pochettino blev spurgt, om der havde været transfersamtaler i løbet af måneden, og argentineren svarede således:
– Med klubben, naturligvis.
– Klubben, ejerne, Behdad (Eghbali, red.), Todd (Boehly, red.), Jose (E. Feliciano, red.), Laurence (Stewart, red.), Paul (Winstanley, red.) og også med Jesus (Perez, red.). Vi er alle i snak med hinanden.
– Vi vil gøre, hvad der er bedst for klubben. Vores målsætning er at forbedre truppen, være på bølgelængde med spillerne og staben.
– I øjeblikket taler vi ikke med spillere. Jeg tror ikke, klubben taler med ham, siger Pochettino om Thiago Silva.
– I min optik handler det nu om at arbejde sammen for at præstere og få de resultater, vi ønsker.
– Det vil være op til både spiller og klub at beslutte, hvad der er det bedste for begge parter og fremtiden, siger Pochettino til pressen fredag ifølge flere engelske medier, herunder talkSPORT.
Chelsea har i dette transfervindue fået tilgang af to spillere i form af Andrey Santos og Zak Sturge, der begge er vendt retur fra lejeaftaler fra henholdsvis Nottingham Forest og Peterborough.
Til gengæld har man så også udlejet Alex Matos, Jamie Cumming og Ian Maatsen til henholdsvis Huddersfield, Oxford og Borussia Dortmund.
Følg transfervinduet i januar gennem Transfer Live.