Avis: Erik ten Hag øjner endnu en Ajax-spiller
Manchester United har i de seneste år sendt mange penge til Ajax, og der kan muligvis være flere på vej.
I 2020 erhvervede de Donny van de Beek, som ikke blev en succes og netop er blevet udlejet til Eintracht Frankfurt.
To år senere hentede man Lisandro Martinez og Antony for over en milliard kroner.
Nu forlyder det hos den engelske avis Daily Mirror, at Erik ten Hag øjner endnu en spiller fra Ajax.
Her meldes det, at Brian Brobbey er i hollænderens søgelys.
Udover Manchester United har Arsenal efter sigende også et øje på den hollandske angriber.
I denne sæson står Brian Brobbey noteret for 12 mål og fire assists i 24 kampe for Ajax.
I sommeren 2022 blev han også rygtet til Old Trafford, hvor angriberen på daværende tidspunkt spillede i RB Leipzig, men han valgte i stedet at vende tilbage til Ajax.
Ifølge hollandsk presse var interessen reel i 2022, og Brian Brobbey var i dialog med Manchester United-manageren omkring et skifte.
Men Erik ten Hag fik dårligt nyt om, at angriberen havde ufærdigt arbejdet i den hollandske storklub.
Brian Brobbey skiftede til RB Leipzig på en fri transfer i 2021, men efter blot et halvt år vendte han tilbage til Ajax på en lejeaftale. Herefter hentede de ham tilbage på permanent basis.
Den 21-årige hollænder har kontraktudløb med Ajax i 2027, og ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 110 millioner kroner.
Erik ten Hag er efter sigende på jagt efter en ny angriber i dette transfervindue, som kan konkurrere med Rasmus Højlund på angrebsposten.
Men De Røde Djævle er begrænset på økonomi, hvis de skal holde sig inden for Premier Leagues profit- og bæredygtighedsregler.
Læs de seneste nyheder omkring Manchester United her.
Følg Transfer Live gennem hele januar.