Officielt: Han forlænger med Manchester United
Joe Hugill har skrevet under på en kontraktforlængelse med Manchester United.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Dermed løber den nu frem til sommeren 2026 med option på yderligere et år.
Hugill var en del af truppen, da klubben fra Old Trafford mandag aften slog Wigan ud af FA Cuppen.
20-årige Hugill skiftede til De Røde Djævle fra Sunderland i sommeren 2020. Han har siden været flittigt scorende på klubbens U18- og U21-mandskab.
I den forgangne sæson var han udlejet til Altrincham, og i denne sæson har han vist fremgang, lyder det i en meddelelse fra klubben.
I sommerens sejr over Leeds i Oslo scorede han desuden et mål for Manchester United, som vandt 2-0.
I 2023/24-sæsonen har han scoret syv mål i Premier League 2, der består af ungdomsholdene.
Og nu belønnes han altså med en ny kontrakt som en positiv anmærkning for de flotte præstationer.
Læs flere nyheder om Manchester United her.