Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Newcastle vil handle i Bournemouth

10.01.2024 Kl. 16:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle har sendt en forespørgsel af sted til Bournemouth vedrørende Dominic Solanke.

Henvendelsen er dog blevet afvist med en forklaring om, at The Cherries ikke ønsker at miste en af sine største stjerner midt i sæsonen.

Det skriver avisen The Telegraph.

26-årige Solanke skiftede til klubben fra den engelske sydkyst fra Liverpool for fire år siden.

Dengang lød overgangssummen på 165 millioner kroner, og Bournemouth vil gerne sikre sig en fed fortjeneste på ham.

Solanke har i denne sæson scoret 13 mål i 22 kampe for Andoni Iraolas mandskab.

Iraola vil dog ikke nogle af sine angribere gå i januar, eftersom både Dango Ouattara og Antoine Semenyo er draget af sted til Elfenbenskysten for at deltage i Africa Cup of Nations.

Dermed må Newcastle altså kigge andetsteds efter en angriber til truppen. En potentiel signing, The Magpies med rette kunne kigge efter er Serhou Guirassy fra Stuttgart, der har splittet Bundesligaen ad hidtil i denne sæson. Frikøbsklausulen lyder på 130 millioner kroner, men så skal Eddie Howe og kompagni handle hurtigt. Læs mere her.

Dermed er Kieffer Moore den eneste anden kampklare angriber i truppen. Han får heller ikke lov til at gå, til trods for stor interesse fra flere klubber i Championship.

Bournemouth er placeret på en 12.-plads i Premier League og sluttede kalenderåret 2023 godt af med fire sejre i de seneste fem kampe.

Nytårsaftensdag indkasserede The Cherries dog et nederlag på 3-1 til Tottenham. I december blev det ellers til uafgjort mod Aston Villa og sejre over Crystal Palace, Manchester United, Nottingham Forest og Fulham.

En anden Bournemouth-spiller kan dog meget vel forlade klubben i januar. Læs mere her.

Annonce