Ingen har budt: Nu vil han blive i United
Ingen har budt på Anthony Martial.
Derfor vil han blive i Manchester United sæsonen ud.
Sådan lyder meldingen fra talkSPORT.
Den franske angriber er gået ind i de sidste seks måneder af sin kontrakt, og alt peger nu en retning af, at han forlader klubben efter ni år.
Manchester United er ellers desperate efter at afskibe Martial i indeværende måned, så man kan få bare en smule penge for franskmanden.
Den tyrkiske storklub Fenerbahce siges at være en mulighed for Martial, mens der også er interesse fra Saudi-Arabien. Selv er spilleren dog ikke interesseret i et skifte til Mellemøsten.
Som det ser ud nu, har ingen klubber, ifølge talkSPORT, dog budt på den 28-årige United-spiller.
Martial har scoret et enkelt mål i denne sæson, og det blev sat ind i 3-0-sejren mod Everton 26. november.
Han har spillet 444 minutters fodbold i Premier League, hvor han primært har fungeret som indskifter. I de seneste mange kampe har franskmanden dog manglet.
Her har han været syg, lyder det. Det må være en meget slem sygdom, eftersom han første gang manglede i kampen mod Liverpool 17. december.
Læs flere nyheder om Manchester United her.
Følg med i nyheder fra transfervinduet døgnet rundt i vores Transfer Live.