Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ups: United-legende skyndte sig at slette sviner

09.01.2024 Kl. 16:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-legenden Paul Scholes er tilsyneladende ikke helt tilfreds med, at 31-årige Jesse Lingard endnu ikke har fundet sig en ny klub.

Lingard delte for nylig på sin Instagram-profil, at han trænede i et fitnesscenter i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Det fik Scholes til at reagere.

– Vil du blive ved med at f***e rundt i fitnesscentret, eller skal du snart til at spille noget fodbold, lød den noget harske og kontante besked fra Scholes.

Lige så hurtigt, som den var blevet skrevet, lige så hurtigt blev den slettet, men kommentaren er alligevel blevet opfanget af flere medier, herunder lokalavisen Manchester Evening News, der dækker Manchester United tæt.

Lingard har været uden klub, siden han forlod Nottingham Forest efter et ophold, der var direkte til glemmebogen.

Forest valgte ikke at forny hans kontrakt, der oprindeligt løb et år. Den 31-årige Lingard har siden været på jagt efter en ny klub.

Tidligere på sæsonen var han til prøvetræning hos West Ham, men her besluttede klubbens manager, David Moyes, sig for, at Lingard ikke skulle tilbydes en permanent kontrakt.

Lingard har siden udtalt, at han er åben over for et skifte til den saudiske Pro League, hvor et væld af tidligere Premier League-spillere for tiden løber rundt og tjener til brødet – og mere til.

I løbet af de seneste dage har den catalanske sportsavis Sport afdækket, at Lingard har tilbudt sig selv til FC Barcelona. Taget i betragtning af den catalanske storklubs økonomiske situation ville en transfer måske være den bedste mulighed, der findes for Xavi Hernández og kompagni lige nu.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce