Officielt: PL-kamp i næste runde flyttet
En af kampene i den kommende spillerunde er blevet flyttet.
Det oplyser Premier League på sin hjemmeside.
Det er opgøret mellem Burnley og Luton, som er blevet flyttet. Årsagen er, at Luton skal spille omkamp i tredje runde af FA Cuppen.
Kampen skulle oprindelig have været spillet mandag den 15. januar klokken 21.00. I stedet er den nu programsat til fredag den 12. januar klokken 20.45. Det bliver dermed også den første kamp i den næste spillerunde i Premier League.
Luton skal nemlig spille omkamp i FA Cuppen, da det ikke lykkedes at besejre Bolton på eget græs søndag eftermiddag.
Omkampen på Toughsheet Comminuty Stadium skal spilles tirsdag den 16. januar. Derfor var naturligvis heller ikke muligt for Luton at spille en Premier League-kamp 24 timer forinden.
Luton er aktuelt på 18. pladsen i Premier League – ét point efter Everton, som er over nedrykningsstregen.
Oprykkerklubben har dog vundet to af sine seneste tre Premier League-kampe.
Følg Transfer Live gennem hele januar.