Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mbappé afviser Real Madrid: Retter fokus mod Premier League

Af Emil Plovgaard
07.01.2024 Kl. 19:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kylian Mbappé er ikke imponeret af Real Madrids forsøg på at få ham til at skrive under på en kontrakt med klubben allerede i denne måned.

Det skriver den engelske avis The Times.

Han ønsker at udforske andre muligheder, herunder et skifte til Premier League.

Real Madrid har tilbudt den 25-årige franskmand at blive verdens bedst betalte fodboldspiller, når hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber til sommer.

Real har flere gange forsøgt at hente Mbappé. Både i 2017 og 2022 lykkedes det den spanske kongeklub at lande en mundtlige aftale med den franske verdensstjerne.

Men begge gange løb Mbappé fra løftet. Og så skrev han i stedet under på en ny kontrakt med Paris Saint-Germain.

Derfor har Real Madrid denne gang nedsat en deadline om, at klubben og Mbappé skal nå til bindende enighed om en transfer i midten af januar, så spanierne er sikre på, hvor Mbappé står.

Mbappé har til sine venner fortalt, at han ikke vil finde sig i, at det er Real Madrid, der skal diktere hans planer her og nu.

Mbappé slog fast, at han ikke har truffet en beslutning

Selvom der har været meldinger om andet, gjorde Mbappé det inden Trophée des Champions-sejren mod Toulouse i onsdags klart over for klubbens præsident, Nasser Al-Khelaïfi, at han ikke har nogen aftale på plads, og at han endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske til sommer.

– Jeg er meget, meget motiveret i denne sæson. Det er meget vigtigt. Som jeg før har sagt, skal vi jagte ttiler, og vi har allerede fået en. Efter det, har jeg endnu ikke truffet nogen beslutning. Jeg har ikke lavet noget valg, sagde Mbappé til fransk presse tidligere på ugen.

Det saudiske konsortium Public Investment Fund, der også ejer Newcastle, er meget opsat på at få Mbappé tilknyttet folden.

Sidste år bød Al-Hilal, som Public Investment Fund også ejer, et rekordbeløb i omegnen af 2,2 milliarder kroner. Det blev som bekendt ikke til noget.

Til sommer skal det saudiske konsortium med al sandsynlighed nok forsøge sig igen. Liverpool har desuden også tidligere været nævnt som bejler.

Følg med i det seneste nye fra transferverdenen i Transfer Live.

Annonce