Dansker om ten Hag: Han saver dig midtover
Erik ten Hag er en rigtig god træner, men han kan også værd hård og kontant.
Det er meldingen fra den danske målmand David Jensen.
I et interview med Tipsbladet er David Jensen ude med store roser til den nuværende Manchester United-manager.
David Jensen, som i dag er på kontrakt i Lyngby BK, spillede under Erik ten Hag i Utrecht.
Erik ten Hag blev ansat i Utrecht tilbage i 2015, hvor han var i lidt over to år, før turen gik til Ajax.
I Utrecht var den danske målmand Erik ten Hags foretrukne målmand i en større del af sæsonen.
– Han er en fantastisk fyr og en fantastisk træner. Jeg har intet dårligt at sige om den mand. Han er den dygtigste træner, jeg har haft, og det skal jeg ikke bare sige, fordi han er på pinden i United, siger David Jensen til Tipsbladet og fortsætter:
– Hans dør er altid åben, og du kan altid komme og snakke med ham – til gengæld hører du også efter, for ellers saver han dig midtover, lyder det fra David Jensen.
Erik ten Hag har i skrivende stund stået i spidsen for De Røde Djævle i 90 kampe, og på mandag gælder det kamp nummer 91, når de møder Wigan i FA Cuppen.
Følg med i vores Transfer Live her.