Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Beslutningen er taget: United-spiller vil til La Liga

06.01.2024 Kl. 19:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hannibal Mejbri er på vej til den spanske klub Sevilla.

Det melder den pålidelige transferjournalist, Fabrizio Romano.

Forleden kunne Erik ten Hag bekræfte, at klubben havde aktiveret en klausul i Hannibal Mejbris kontrakt, der gør, at aftalen nu strækker sig frem til 2025.

– Vi forhandler med Raphaël Varane og Anthony Martial, og vi har udnyttet optionerne med Aaron Wan-Bissaka, Victor Lindelöf og Hannibal, lød det fra Erik ten Hag til et pressemøde.

Hannibal Mejbri står nu til et midlertidigt exit, da han er på vej til at blive udlejet.

Flere klubber har meldt sig ind i jagten på den 20-årige midtbanespiller, som derfor har kunne vælge mellem flere europæiske klubber – og nu er valget taget.

– Hannibal Mejbri har besluttet sig for at skifte til Sevilla på leje fra Manchester United, skriver Fabrizio Romano på X.

– Freiburg og Lyon spurgte også på ham, men Sevilla har været på siden august og er nu klar til at sikre sig Hannibal.

– Manchester United og Sevilla skal nu forhandle om kravene ved en lejeaftale, heriblandt mulig købsoption, lyder det fra Fabrizio Romano.

Tuneseren har spillet 10 kampe for Erik ten Hags mandskab i indeværende sæson. Han startede inde i Champions League-kampen mod Galatasaray og i Premier League-kampen mod Burnley.

Hannibal Mejbri har – trods sin unge alder – allerede spillet 27 A-landskampe for Tunesien.

Det er også januarskifte, der er årsagen til, at han ikke tog med Tunesien til AFCON.

– Hannibal har fortalt mig, at han ikke føler sig klar til Africa Cup of Nations, fordi han går igennem en vigtig fase af sin karriere hos sin klub, har Tunesiens landstræner, Jalel Kadri, udtalt.

I sidste sæson var Hannibal Mejbri udlejet til Championship-klubben Birmingham, hvor han spillede 41 kampe i alt.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Sevilla, som i lang tid har været en del af den spanske top, præsterede ikke som forventet i sidste sæson og i denne sæson er de i massive problemer.

Sidste sæson sluttede de på 12. pladsen, og efter 19. kampe i denne sæson ligger de på 16. pladsen med kun ét point ned til en nedrykningsplads.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce