Medie: Så meget kan Tottenham købe Werner for
Timo Werner er på vej tilbage til Premier League med Tottenham som destination.
Det melder flere tyske og engelske medier i dag.
Det var den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg, der kunne afsløre, at Tottenham og RB Leipzig var tæt på en aftale.
Nu er meldingen, at det kun er spørgsmål om tid, før et skifte bliver en realitet.
Den tidligere Chelsea-angriber er ikke med i dagens kamptrup, som møder St. Gallen i en træningskamp, og det trækker altså op til et skifte.
Football Insider beretter, at Timo Werner forventes at ankomme til London i morgen (søndag) for at gennemgå sit lægetjek forud for skiftet.
Der vil være en købsoption for Tottenham i aftalen med RB Leipzig, og ifølge mediet lyder den option på £30 millioner. Det svarer til 260 millioner kroner.
Timo Werner er også blevet kædet sammen med et muligt skifte til Manchester United, som skulle have forhørt sig hos RB Leipzig, men nu står han til at skifte til Tottenham.
Da den tyske landsholdsspiller vendte tilbage til RB Leipzig fra Chelsea i 2022, så blev det alligevel en imponerende sæson i klubben fra Sachsen, da det i 2022/2023-sæsonen blev til 16 mål og seks assist til følge i 40 kampe på tværs af alle turneringer.
I denne sæson har spilletiden været meget begrænset, og det har altså betydet, at klubben er klar til at skille sig af med ham.
Tottenham meldes også meget interesseret i Radu Dragusin fra Genoa, og her vil Spurs indlede nye forhandlinger med den italienske klub i denne weekend. Det beretter Fabrizio Romano.
På den anden side af transferfronten står Eric Dier også til et overraskende skifte til tysk fodbold, mens en anden Tottenham-spiller kan være på vej til Old Trafford.
Følg med i vores Transfer Live her.