Ratcliffe slår fast: Ikke et fokus at tjene penge
Sir Jim Ratcliffe har købt 29 procent af aktierne i Manchester United, men den britiske rigmand har ikke købt sig ind i klubben for at tjene penge.
Det har han gjort klart over for de ansatte i den engelske storklub ved sit første besøg med dem. Sådan skriver The Athletic.
Ratcliffe, der er livslang United-fan, vil i stedet udelukkende fokusere på at få klubben til at vinde de største trofæer igen. Det har været en stor mangelvare hos Manchester United i de seneste ti år.
Den nye medejer medgiver også, at Manchester Uniteds fodboldafdeling har lavet en masse fejl det seneste årti. Med sine folk i ryggen er Ratcliffe derfor også opsat på, at der skal skabes succes via et elitemiljø.
Derfor er det også det sportslige frem for det økonomiske aspekt, der er Ratcliffes fokus.
Gennem mange år har Glazer-familien fået stor kritik for det modsatte. Den amerikanske familie har nemlig trukket mange penge ud til sig selv frem for at investere i det sportslige.
Ratcliffe har under sit besøg hos Manchester United også haft et timelangt møde med Erik ten Hag. Her kan du læse, hvad den hollandske manager syntes om det møde.
Her kan du læse alle nyheder om Manchester United.