Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtebørsen: Han koster 865 millioner

05.01.2024 Kl. 08:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transferspekulationerne florerer i den store internationale fodboldpresse i disse dage. 

Hver dag er der utallige rygter, hvor spillere bliver sat i forbindelse med Premier League-klubber – eller rygtes væk derfra. 

I denne artikel giver vi et overblik over dagens store transferrygter, der omhandler potentielle Premier League-transfers. 

Vanvittigt prisskilt for Toney

Brentford kræver 865 millioner kroner for Ivan Toney, og det er en pris, som Chelsea nu overvejer at betale. For at få råd vil Chelsea sælge spillere i dette transfervindue. 

Hvis Chelsea melder sig ind i kampen, kan de også ventes at besejre Arsenal, der ikke har råd til at smide så mange penge for englænderen. Andre medier melder dog om, at Chelsea heller ikke vil betale så meget for Toney.

Kilde: The Independent

Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Arsenal forbereder bud på Ajax-stopper

I Ajax løber den 17-årige Jorrel Hato rundt og leverer på et højt niveau. Forsvarsspilleren har allerede spillet på det hollandske landshold, og han har været anfører for Ajax. 

Arsenal er nu ved at forberede et bud på ham, men han kommer til at blive dyr – måske også for dyr for The Gunners. 

Kilde: The Telegraph

David Cliff/EPA/Ritzau Scanpix

Firmino lurer i Fulham

Roberto Firmino er blevet tilbudt til flere Premier League-klubber, og en af dem er Fulham. London-klubben er på jagt efter en ny angriber i dette transfervindue, og måske kan det blive Firmino, som vil væk fra Al-Ahli.  

For nylig er Premier League-klubben også blevet sat i forbindelse med den danske landsholdsangriber Jonas Wind. 

Kilde: TalkSPORT

Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Villa viser interesse i Anderson

Aston Villa er efter sigende interesseret i den tidligere West Ham-spiller Felipe Anderson, som nu spiller i Lazio. 

Til sommer har han kontraktudløb hos den italienske klub, og udover Aston Villa er også Juventus efter sigende interesseret i ham. 

Kilde: Sky Sports

Claudio Peri/EPA/Ritzau Scanpix

Afviser Højbjerg-interesse

Juventus er blevet sat i forbindelse med Pierre-Emile Højbjerg, men det afviser den italienske storklubs direktør nu. Han siger, at det ikke er muligt rent økonomisk. 

Samtidig afviser han også muligheden for at hente Kalvin Phillips i Manchester City. 

Kilde: Fabrizio Romano

Vince Mignott/EPA/Ritzau Scanpix

Følg Transfer Live gennem januar.

Annonce