Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank: Brentford skal være aktive i januar

04.01.2024 Kl. 15:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Januarvinduet er en kærkommen mulighed for at rette lidt til hos de enkelte trupper rundt om i Premier League. Muligheden vil Brentford benytte sig af. Det fortæller klubbens danske cheftræner, Thomas Frank.

– Jeg er overbevist om, at vi er aktive på markedet. Hvor meget og på hvilke positioner, det må vi se, når vi rammer 1. februar, men jeg forventer, at vi vil være aktive, og jeg føler, at det er ret åbenlyst, vi mangler en venstre back, lyder det fra Frank ifølge BBC Sport.

Den normale venstre back Rico Henry har ikke spillet siden en knæskade i september. Han meldes ude for resten af sæsonen.

The Bees har tabt syv ud af de seneste otte kampe.

– Vi er på en mudret sti og en stime, jeg gerne vil løfte os ud af så hurtigt som muligt. Det kan ske hvert år for hvert hold i hver liga. Forhåbentlig er det kun en periode i denne sæson, og forhåbentlig kommer vi igennem det så hurtigt som muligt, siger Frank videre.

Thomas Frank møder fredag Wolves i tredje runde af FA Cuppen. 27. december blev det til et 4-1-nederlag til netop Wolves.

– Wolves er flyvende, og det er meget imponerende. Det var naturligvis ikke en jævnbyrdig kamp, når man så på måltavlen, men i selve kampen var vi lige på statistikker.

– Jeg forventer mere af det samme i morgen, men forhåbentlig kan vi fjerne fejltagelserne, siger Frank.

Du kan få de seneste nyheder om Brentford lige her.

Læs også om de seneste transferrygter her.

Annonce