Efter Schmeichel-rygter: Nu svarer Premier League-manager
Kasper Schmeichel er på det seneste blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League.
Den 37-årige keeper er angiveligt aktuel for flere klubber i Englands bedste række, herunder oprykkerne fra Sheffield United.
Nu har Sheffield Uniteds manager, Chris Wilder, kommenteret på mulige signings.
– Jeg kigger på hele truppen. Det er jer, der bringer navne og positioner frem. Jeg har aldrig nævnt navne eller positioner, siden jeg tog over. Det er jer, der laver formodninger.
– Vi har kigget på hele truppen, og der kommer ikke til at ske en masse. Der kommer ikke til at være seks, syv eller otte spillere, som skifter til os. Der vil være ændringer – to eller tre, som bliver givet en hjælpende hånd.
– Vi er nødt til at have spillere, der kan gå direkte ind på holdet for at gøre det bedre. Forhåbentlig er truppen stærkere, når vinduet slutter, end da det startede, siger Wilder ifølge BBC Sport.
Sheffield United sættes desuden i forbindelse med den tidligere Liverpool-stjerne Roberto Firmino. Her får man dog stor konkurrence. Læs mere her.