745 mio: United har udset sig sommersigning
Manchester United har udset sig spansk sommersigning, der har en frikøbsklausul på 745 millioner kroner.
Det er meldingen fra det spanske medie Relevo.
Ifølge mediet har De Røde Djævle en stærk interesse i den unge Javi Guerra fra Valencia.
Manchester United har angiveligt set den 20-årige midtbanespiller i aktion over flere omgange i denne sæson og er meget imponeret.
Relevo beretter, at Manchester United ikke kun følger ham fra lægterne. De har også gjort det klart for ham, at de er interesseret.
Premier League-giganten står til at få nye folk, der skal stå for rekrutteringen, men der er en følelse i klubben, at Javi Guerra skal forsøges at hentes til sommer.
Han har en frikøbsklausul på €100 millioner – svarende til 745 millioner kroner – og Valencia har som udgangspunkt ikke i sinde at sælge ham for mindre.
Villarreal vil nemlig modtage 30 procent af transferbeløbet.
Ydermere melder mediet, at det er en mulighed for Manchester United at lukke en handel forud for sommerens transfervindue.
Udover De Røde Djævle har Juventus også vist interesse i den talentfulde Javi Guerra.
Javi Guerra står noteret for tre mål og en enkelt assist i sine 17 ligakampe i denne sæson.
Følg med i vores Transfer Live her.