Vildt: Her er Saudi-Arabiens absurde transferbudget
Sammen med den saudiske investeringsfond, Public Investment Fund, har den saudiske fodboldliga stor planer.
I sommer blev der investeret stort i nye spillere, hvor det lykkedes at få flere store fodboldnavne til ligaen.
Men der er meget mere i vente.
Den engelske journalist Ben Jacobs kan berette, at den saudiske liga har sat omkring 150 milliarder kroner til side, som skal bruges på spillerinvesteringer de næste seks sæsoner.
Det svarer til 25 milliarder kroner pr. sæson.
Ifølge Transfermarkt blev der investeret omkring 7,5 milliarder kroner i nye spillere i sommervinduet.
Transfervinduet er også åbent i den saudiske liga, men ifølge Ben Jacobs står det til at blive et stille et af slagsen.
Af de 150 milliarder kroner bliver der hver sæson sat et beløb af til transfers, og beløbet i denne sæson er næsten brugt, melder Ben Jacobs.
Derfor skal man i stedet forvente at se flere store signings til sommer, og her har de allerede udset sig flere Premier League-stjerner.
Ben Jacobs beretter, at Casemiro, Raphaël Varane, Mohamed Salah, Son Heung-min og Kevin De Bruyne er store transfermål for Saudi-Arabien i 2024.
I sommer kunne de saudiske klubber kun registrere otte udenlandske spillere i deres trup, men midt i sæsonen har man ændret reglerne, så man nu kan registrere flere. Læs mere om det her.
Følg med i vores Transfer Live her.