Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smidt af holdet: Højbjerg-skifte nærmer sig

02.01.2024 Kl. 12:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pierre-Emile Højbjerg kan få sit skifte fra Tottenham på plads i løbet af dette transfervindue.

På trods af, at Højbjerg altid har været en ganske pålidelig spiller på midtbanen for Spurs, så er der slet ikke blevet set hans vej i indeværende sæson.

Klubbens nye manager, australske Ange Postecoglou, ønsker noget andet. Noget, som den danske landsholdsspiller ikke kan tilbyde.

I stedet har Pape Matar Sarr og Yves Bissouma i langt overvejende dele af sæsonen været at finde blandt Tottenhams 11 startende spillere.

Den begrænsede spilletid har ført til, at Højbjerg naturligvis overvejer et skifte væk. Et skifte til Italien har været meldt som det mest sandsynlige.

Her skulle de italienske mestre fra Napoli stå klar, mens også storklubben Juventus er inde i billedet.

Sidstnævnte er favorit til at hente Højbjerg, skriver bold.dk.

Spurs vil kræve i omegnen af 180 millioner kroner for Højbjerg, som var, hvad man selv gav for danskeren, da han skiftede til klubben fra Southampton i sommeren 2020, lyder det videre.

Allerede i sommer var der snak om, at Højbjerg jagtede et skifte væk fra Tottenham. Her var et skifte til Fulham angiveligt tæt på.

Men da Joao Palhinhas skifte til Bayern München samtidig kollapsede, var der ikke længere brug for den danske midtbanespiller på Craven Cottage.

Denne gang kan Conor Gallagher blive Højbjergs redning for et skifte væk, skriver bold.dk. For den normale midtbaneduo er bortrejst til de afrikanske mesterskaber i januar, og det efterlader klubben med en sårbar bredde.

Læs flere nyheder om Tottenham her.

Annonce