Skriver historie: Så mange mål skulle Liverpool have scoret
Liverpool scorede fire mål i aftenens opgør mod Newcastle, men de skulle have scoret flere mål.
Newcastle-målmand, Martin Dubravka, leverede noget af en indsats med at hav af flotte redninger.
Se vores karakterbog af opgøret her.
Liverpool havde 34 afslutninger, hvor 15 af dem var inden for målrammen, og det var altså kun fire af dem, der fik nettet til at blafre.
Ud af de 34 afslutninger havde Liverpool en xG på 7,27 ifølge Opta Stats, der dækker Premier League-kampene med stats.
xG står for Expected Goals, hvor man udregner sandsynlighed for mål, og det udregnes gennem flere parametre: Skudvinklen, målmandens placering, distance til mål, spark/hovedstød.
Opta Stats beretter, at 7,27 er den højeste xG nogensinde i Premier League siden 2010/11-sæsonen, hvor man har anvendt disse beregninger.
The xG Philosophy beretter, at Mohamed Salah havde en xG på 2,74, som er egypterens højeste i en kamp.
Den høje xG skyldes naturligvis de to straffespark, hvor han scorede på et af dem.
Og ifølge Wyscout har et straffespark en xG på 0,76.
Newcastle nettede to gange i kampen, og de havde en samlet xG på 0,59.