Forventede startopstillinger: Liverpool - Newcastle
Her er de forventede startopstillinger til kampen mellem Liverpool og Newcastle, som er årets første Premier League-kamp.
Det er Liverpool, der tager imod Newcastle på Anfield. Her er der kampstart klokken 21.00 i aften, og Liverpool har en klar favoritværdighed.
The Reds har ramt en rigtig god stime i Premier League, mens Newcastle derimod er løbet ind i store problemer. En masse skader har givet store udfordringer for Eddie Howe, og sådan er det stadig.
I alt er ni spillere ude hos Newcastle. Heriblandt er profiler som Harvey Barnes, Nick Pope og italienske Sandro Tonali, som er ramt af bettingkarantæne.
Liverpool er dog heller ikke gået fri på skadesfronten. For nu lige er fem spillere med sikkerhed ude af aftenens kamp, mens det er usikkert, om Alexis Mac Allister kommer til at blive klar.
Især i forsvaret er Jürgen Klopp udfordret med skader til Andrew Robertson, Joel Matip og Kostas Tsimikas.
Herunder kan du se vores bud på, hvordan de to mandskaber stiller op i aften.
Liverpool: Alisson; Alexander-Arnold, Konaté, van Dijk, Gomez; Szoboszlai, Endo, Jones; Salah, Nuñez, Jota
Newcastle: Dubravka; Trippier, Schär, Botman, Burn; Guimaraes, Longstaff, Joelinton; Almiron, Isak, Gordon
Transfervinduet er åbent, og det betyder, at vi dækker det intenst i Transfer Live.