Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp på jagt: Liverpool kan sende millioner til FCM

31.12.2023 Kl. 18:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kan ende med at blive Liverpool, der er med til at sende over 100 millioner kroner til FC Midtjylland.

Det beretter den engelske avis, Daily Mail.

Merseyside-klubber er efter sigende interesseret i Ousmane Diomande, som FC Midtjylland solgte til Sporting Lissabon for et år siden.

Beløbet lød dengang på omkring 93 millioner kroner, men Superliga-klubben sikrede sig også en videresalgsklausul på 20 procent af det næste salg af Ousmane Diomande.

I sin nuværende kontrakt med Sporting Lissabon har den ivorianske landsholdsspiller en frikøbsklausul på 593 millioner kroner, og derfor kan FC Midtjylland se frem til at tjene rigtig mange penge på den lovende midterforsvarer.

Såfremt frikøbsklausulen bliver aktiveret kan FC Midtjylland se frem til at modtage over 100 millioner kroner.

Udover Liverpool bliver Arsenal og Chelsea også meldt interesseret i Ousmane Diomande, og det tyder altså på, at en af de engelske storklubber kommer til at sørge for millionregn over FC Midtjylland.

Det er dog en heftig pris, og derfor lader det ikke til at blive i januartransfervinduet. Det meldes også, at et skifte til sommer er mest sandsynligt.

Sporting Lissabon ligger i øjeblikket nummer et i ligaen, og de er ikke meget for at sælge en af holdets profiler midt i sæsonen.

I denne sæson har Ousmane Diomande spillet 20 kampe for Sporting, hvor han er noteret for to scoringer og en assist. 

Han har kontrakt med den portugisiske storklub til sommeren 2027. 

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce