Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slut: Arsenal dummede sig - Tottenham sejrede

Af Jeppe Augustsen
31.12.2023 Kl. 17:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På årets sidste dag var der to Premier League-kampe på programmet.

Fulham fik besøg af Arsenal på Craven Cottage, hvor Mikel Arteta med en sejr kunne generobre førstepladsen.

På Tottenham Hotspur Stadium havde Ange Postecoglous tropper besøg af formstærke Bournemouth.

Arsenal missede muligheden

Bukayo Saka gav Arsenal en drømmestart, da han gjorde det til 1-0 efter blot fem minutters spil.

Arsenal-stjernen var hurtigst på en retur fra Bernd Leno og kunne nemt prikke bolden ind i mål og score sit sjette ligamål denne sæson.

Føringen varede en halv time. Efter et flot kontraangreb dukkede Raul Jimenez op på bagerste stolpe og kunne gøre det til 1-1, som også blev resultatet efter de første 45 minutter.

Efter en times spil tog værterne føringen, da Bobby De Cordova-Reid udnyttede en løs bold i det lille felt efter et hjørnespark og scorede til 2-1, som også blev kampens resultat.

Tottenham sejrede sikkert over Bournemouth

Heller ikke i dette opgør skulle der gå lang tid, før netmaskerne blafrede.

Ni minutter var der spillet, da Pape Matar Sarr sendte bolden i kassen fra kanten af feltet.

Omkring 20 minutter senere gik Tottenham-målscoreren grædende fra banen grundet en skade og står til at misse AFCON med Senegal.

I det 72. minut blev det 2-0 til Tottenham. Giovani Lo Celso satte Son Heung-min op, der gjorde det til 2-0 og scorede sit 12. Premier League-mål denne sæson.

Med ti minutter igen blev det også 3-0, hvor Richarlison stod for scoringen, og dermed var kampen lukket.

I det 84. minut lykkedes det Alex Scott at få reduceret for Bournemouth.

Med sejren forbliver Tottenham på femtepladsen med 39 point, men har nu kun ét point op til Arsenal efter deres nederlag til Fulham.

Annonce