Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontakt har fundet sted: Storklub vil hente Greenwood

31.12.2023 Kl. 11:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fremtiden for Mason Greenwood er lige nu uvis.

Det er nok højst usandsynligt, at den engelske offensivspiller, der i øjeblikket er lejet ud til Getafe, igen kan tørne ud for Manchester United.

Tilbage i 2022 blev Greenwood sigtet for voldtægt. Anklagerne blev siden droppet, da et nøglevidne i sagen pludseligt trak sig.

22-årige Greenwood har været i forrygende form for Getafe i denne sæson, og det har ført til, at en række klubber rundt om i Europa viser interesse for den United-ejede spiller.

En af de klubber, der viser interesse, er Atlético Madrid. Estadio Deportivo skriver, at kontakt allerede har fundet sted mellem spillerens agent og Andrea Berta, som er sportsdirektør for Los Rojiblancos.

Tidligere er Greenwood også blevet rygtet til FC Barcelona. Men ifølge den catalanske sportsavis Sport, er Uniteds værdiansættelse af spilleren ikke forenelig med en transfer. De Røde Djævle kræver angiveligt 344 millioner kroner for Greenwood.

Getafe pønser også på at gøre aftalen permanent. Det fortalte klubbens præsident, Angel Torres, tidligere på ugen.

– Vi har holdt et videomøde for et par dage siden (med Manchester United, red.). Næsten hver måned taler vi for at se, hvordan det går med ham. Knægten er super glad. Nu er han der, i England. Familien ligeså. De ved, at vi er interesseret i, at han bliver et år mere, og jeg mener, vi er på rette spor, sagde Torres ifølge fodboldmagasinet GOAL.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce