Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun overgået af Salah: Villa-stjerne i eksklusiv klub

30.12.2023 Kl. 19:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ollie Watkins har været i storslået form for Aston Villa i år. Det er kun Liverpools Mohamed Salah, der har haft et bedre 2023 i Premier League.

Unai Emerys mandskab præsenterer sig som en noget overraskende kandidat til Premier League-titlen.

Klubben fra Birmingham vandt lørdag med 3-2 mod Burnley. Det betyder, at man runder kalenderåret af på en andenplads med 42 point efter 20 kampe.

Det er samme pointantal som Liverpool, der dog har en bedre målforskel og har spillet en kamp mindre.

I 3-2-sejren over Burnley skrev Watkins sig ind i en eksklusiv klub. I første halvleg noterede han sig for oplæg til både Leon Bailey og Moussa Diabys mål.

Dermed står han nu noteret for mere end 20 mål og mere end 10 oplæg i hele 2023. Den eneste spiller, der har formået det samme, er Liverpools Mohamed Salah.

Alene i denne sæson er det blevet til ni mål og 10 oplæg for Watkins. I sidste sæson fra 1. januar og frem blev det til 12 mål og tre oplæg.

Kun Salah har gjort det bedre, skriver talkSPORT.

Det har for alvor gjort noget for både Villa og Watkins, at Unai Emery har overtaget roret i klubben.

Siden Emery blev ansat som manager for Villa som afløser for Steven Gerrard i oktober 2022, har klubben vundet 34 ud af 56 kampe.

Læs flere nyheder om Aston Villa her.

Annonce