Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vinder igen: City haler ind på toppen

30.12.2023 Kl. 17:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var top mod bund, da Manchester City lørdag eftermiddag tog imod Sheffield United hjemme på Etihad Stadium.

Inden kampen var Pep Guardiolas mandskab placeret på en fjerdeplads, mens de gæstende oprykkere var placeret som nummer sjok.

Til opgøret måtte City undvære Kevin de Bruyne, Erling Haaland, Jeremy Doku og Sergio Gomez. Derfor måtte andre spillere i truppen træde i karakter.

Manchester City havde inden kampen en god historik mod Sheffield United, som man har vundet 55 ud af 127 kampe imod. I Premier League var værterne inden opgøret ubesejret i de seneste kampe mod The Blades, og det blev der ikke rokket ved i denne spillerunde.

Lørdag blev det nemlig til endnu en sejr for The Cityzens, da hjemmeholdet i sikker stil kørte en 2-0-sejr hjem på mål af Rodri og Julian Álvarez.

Dermed slutter kalenderåret 2023 af på positiv vis for City, der nu kun har to point op til Liverpool på førstepladsen.

Med sejren overhaler klubben Arsenal, som nu bliver sendt ned på fjerdepladsen. De to mandskaber, der i sidste sæson var direkte titelkonkurrenter, ligger á point.

I videoen i toppen af artiklen kan du se Julian Álvarez’ mål til 2-0.

Annonce