Forlod Chelsea: Nu har han tjent over en milliard kroner
Det kom som noget af en overraskelse, da Oscar besluttede sig for at forlade Chelsea i tilbage i 2017.
Efter fem sæsoner på Stamford Bridge gik turen i stedet til Kina, som satsede stort på spillerinvesteringer.
I den periode tog flere spillere til den kinesiske liga, men flere af dem var der ikke længe. Det er ikke tilfældet for Oscar.
Den 32-årige brasilianer er stadig til at finde i Shanghai SIPG, og han har tjent en god penge i Kina.
Ifølge talkSPORT har Oscar tjent i omegnen af £146 millioner i sin tid i Shanghai SIPG. Det svarer til 1,2 milliarder kroner.
Han skrev under på en ny kontrakt i slutningen af 2019, og ikke lang tid efter blev der lavet nye regler for lønnen til udenlandske spillere.
I dag må udenlandske spillere ikke få kontrakter, der giver dem mere end 23 millioner kroner om året.
Oscar har netop rundet de 208 kampe for den kinesiske klub, hvor det blev til 203 kampe for Chelsea.
Han har også betydeligt bedre stats for Shanghai SIPG. I sine 208 kampe er det blevet til 61 mål og 110 assists.
I Chelsea-trøjen blev det til 38 mål og 37 assists i 203 kampe.
Oscars kontrakt med Shanghai SIPG udløber den 30. november 2024.