Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan det virkelig passe? 17-årig vækker opsigt

28.12.2023 Kl. 14:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der går ikke lang tid, før bolden triller til den store afrikanske turnering, Africa Cup of Nations.

En af de deltagende nationer er Cameroun.

Her er det den tidligere Liverpool- og West Ham-spiller, Rigobert Song, der er landstræner, og han har i dag udtaget sin trup.

Listen med 27 spillere inkluderer Andre Onana, men det er ikke Manchester United-målmanden, der stjæler overskrifterne efter offentliggørelsen.

Det er i stedet Wilfried Nathan Douala, hvor der på de sociale medier bliver sat spørgsmålstegn ved hans alder.

På den officielle trupliste er han 17 år, og han har aldrig spillet en eneste landsholdskamp for Cameroun. Heller ikke på ungdomsniveau.

Han spiller på det camerounske hold Victoria United FC, hvor han angiveligt har leveret flotte præstationer.

På det store statistikmedie, Transfermarkt, kan man dog ikke se nogle kampdetaljer om Wilfried Nathan Douala præstationer. Det fremgår blot, at han er født den 15. maj i 2006.

Det camerounske landshold har lavet et opslag omkring Wilfried Nathan Doualas udtagelse til landsholdstruppen, og det har fået folk til at reagere.

– Denne mand er 43 år, lyder det fra en bruger.

– Er hans søn 17 år?, skriver en anden.

– 17 år og allerede ved at bliver skaldet.

– Han er ikke 17 år. Han er ikke engang 27 år.

Se opslaget nedenfor, hvor du selv kan vurdere, om han ligner en på 17 år eller ikke.

Annonce