Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gang i svingdøren? Otte spillere kan forlade Arsenal i 2024

27.12.2023 Kl. 18:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal har gang i endnu en god sæson.

Klubben håber dog sandsynligvis, at sidste sæson ikke gentager sig. Her var man nummer 1 i 248 dage, men det rakte ikke. Manchester City endte med guldmedaljer om halsen.

At få dødvande i truppen ud i tide er også en disciplin, man som topklub skal kunne beherske med en vis præcision. Der skal nemlig være balance i tingene, hvis truppen skal ændres til det bedre.

Vi har kigget på nogle af de Arsenal spillere, der ikke får meget spilletid, og som er blevet sat i forbindelse med andre klubber.

Flere spillere er kommet i overskud hos klubben, og det kan tyde på adskillige afgange.

Disse otte spillere kan forlade Arsenal i 2024

På målmandspositionen drejer det sig om Aaron Ramsdale, der har mistet sin plads til David Raya.

Jakub Kiwior har ikke slået hverken William Saliba eller Gabriel Magalhães af. Selvom et januarskifte nok ikke står for døren, er det ikke utænkeligt, om han forlader klubben ved udgangen af sæsonen, hvis han ikke er blevet forsynet med mere spilletid inden da.

Cedric Soares er en anden spiller, der nærmest er blevet helt glemt hos The Gunners. Backen har ikke startet inde i en Premier League-kamp siden maj 2022. Det ville nok give mening for alle parter, hvis et skifte kunne arrangeres.

Skadesproblemerne fortsætter med at hagle ned over Thomas Partey, der i næste måned drager Africa Cup of Nations, hvis han er skadeskvit. I sommer var der interesse fra Saudi-Arabien.

Derudover er der to spillere, som der, ifølge Football London, endnu ikke er påbegyndt kontraktforhandlinger med. Det drejer sig om Mohamed Elneny og Jorginho. Da deres kontrakter udløber ved slutningen af denne sæson, kan de meget vel være på farten i 2024.

Eddie Nketiah er havnet som andetvalg bag Gabriel Jesus. Det er ikke holdbart for den 24-årige angriber, der har scoret fem mål og lavet tre oplæg i 17 Premier League-kampe i denne sæson. Ifølge mediet Football Insider viser West Ham interesse, mens Arsenal kræver £40 millioner, svarende til 343 millioner kroner.

Den sidste – og ottende – spiller på listen er Emile Smith Rowe, der er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi. I løbet af efteråret er han blevet rygtet til Newcastle. I øjeblikket er han ude med en skade, som han pådrog sig i oktober, akkurat som han var begyndt at få minutter for holdet. Selv når han er kampklar, virker det dog til, at der er lang vej til minutter.

Du kan læse seneste nyt om Arsenal her.

Annonce