Transfervinduet: Her er Liverpools drømmesigning i januar
Om få dage bliver transfervinduet åbnet op igen.
Der vil utvivlsomt blive handlet hos flere af Premier League-klubberne, men januartransfervinduet bliver ofte beskrevet som et svært et af slagsen af diverse Premier League-managere.
Det stopper dog ikke transferspekulationerne i den internationale sportspresse, og midt i sæsonen er der også positioner, hvor klubberne formentlig gerne vil forstærke sig.
I den forbindelse har analysemediet, The Analyst, set nærmere på klubbernes potentielle drømmesigning i januartransfervinduet, og det gælder blandt andet Liverpool.
Her vurderes det, at det vil være afgørende for Jürgen Klopp at bringe en ny midtstopper til klubben, fordi Joël Matip ventes ude resten af sæsonen.
Det efterlader Liverpool med Virgil van Dijk, Ibrahima Konate, Jarell Quansah og Joe Gomez til de to pladser i det centrale forsvar.
Ibrahima Konate og Joe Gomez har en skadeshistorik, som kan være svær at stole på, og derfor ses en central midtstopper.
Her er drømmesigningen – ifølge The Analyst – Gonçalo Inácio fra Sporting Lissabon.
Det berettes, at en venstrefodet midtstopper vil pynte det centrale forsvar, så Jürgen Klopp også kan rykke Virgil van Dijk i den højre side af forsvaret.
22-årige Gonçalo Inácio har imponeret for Sporting Lissabon, som i øjeblikket topper ligaen.
Det bliver også meldt i den portugisiske presse, at Liverpool vil rykke efter ham. Læs mere om det her.
Det kan altså ende med, at drømmesigningen bliver en realitet, når transfervinduet er lukket i.
Herunder kan du se Liverpools signings indtil videre i denne sæson.
| Dominik Szoboszlai (522 millioner kroner) | |
| Alexis Mac Allister (313 millioner kroner) | |
| Ryan Gravenberch (298 millioner kroner) | |
| Wataru Endo (149 millioner kroner) |