Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kåring: Her er de fem største favoritter til at vinde Ballon d'Or

25.12.2023 Kl. 20:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lionel Messi snuppede i sidste sæson VM-titlen sammen med Argentina. Det var en titel, der i sidste ende førte til, at den argentinske verdensstjerne kunne løfte Ballon d’Or-trofæet i Frankrigs hovedstad, Paris, mandag den 30. oktober i år.

Men selvom argentineren har vundet Ballon d’Or otte gange i alt, tyder det på, at der er forandringer på vej allerede fra næste år. Messi er nu på kontrakt hos Inter Miami, og det trækker en anelse ned på det hele i forhold til den forgangne sæson, hvor han spillede Champions League med Paris Saint-Germain.

I anledningen af, at sæsonen i mange ligaer er nået halvvejs, har fodboldmagasinet GOAL foretaget en såkaldt power-ranking af, hvem der på nuværende tidspunkt er favoritter til at vinde Ballon d’Or, når den uddeles næste år.

Og her er Lionel Messi altså et godt stykke vej fra toppen. Den argentinske stjerne lander nemlig som nummer 19 på listen.

I denne sæson er der desuden en række internationale turneringer at tage højde for, når Ballon d’Or-prisen uddeles. Således kan der refereres til EM, Copa America og Africa Cup of Nations, når sæsonen er omme.

Herunder kan du se mediets fem største favoritter til prisen:

5. Mohamed Salah, Liverpool
4. Erling Haaland, Manchester City
3. Kylian Mbappé, Paris Saint-Germain
2. Harry Kane, Bayern München
1. Jude Bellingham, Real Madrid

Ballon d’Or-konceptet kommer til at blive en smule anderledes fra 2024. Der indføres nemlig to priser, som uddeles i forbindelse med ceremonien. Læs mere her.

Annonce