Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukrativ kontrakt: Manchester City tæt på ny signing

24.12.2023 Kl. 10:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Matija Popović nærmer sig angiveligt et skifte til Manchester City.

Sådan skriver mediet Football Insider.

Matija Popović’ kontrakt med Partizan Beograd udløber i slutningen af 2023, og han kan dermed hentes på en fri transfer ved årsskiftet.

Der skal dog stadig betales udviklingspenge til den serbiske hovedstadsklub som følge af Popović’ alder.

Den 17-årige serber er blevet tilbudt en lukrativ kontrakt, der med al sandsynlighed vil lokke ham til Pep Guardiolas mandskab.

Det ventes, at Matija Popović vil blive præsenteret på en fem-årig aftale, der i høj grad vil blive præstationsbaseret. Således kan serberen i fremtiden indbringe væsentligt flere penge, såfremt han leverer varen for de forsvarende engelske mestre.

Tidligere har AC Milan også været inde i billedet til at hente serberen, men fra det italienske har man trukket sig en anelse tilbage, fordi han ikke er EU-borger og dermed vil kunne fylde i landskabet frem for en mere erfaren spiller.

Dermed ser det ud til, at Manchester City fortsætter tendensen med at satse på unge talenter. Rico Lewis, Cole Palmer og Phil Foden er eksemplet på nogle af de, som The Cityzens er kommet igennem egne rækker i de senere år.

Matija Popović anses for at være et af de største talenter i Serbien, og han har også gode statistikker fra U17-rækken.

Som offensiv midtbanespiller står han noteret for 21 mål og fem assists i 25 kampe.

Derudover har han spillet syv U17-landskampe for Serbien med et mål til følge.

Pep Guardiolas tropper skal næste gang i aktion mod Everton på udebane. Kampen spilles onsdag.

Manchester City skrev for nylig historie, da man vandt klub-VM efter en 4-0-sejr over brasilianske Fluminense.

Efter kampen opstod der desuden tumult mellem spillerne, som du kan se billeder af her.

Læs flere nyheder om Manchester City her.

Annonce