Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild statistik understreger Højlund-problem

23.12.2023 Kl. 19:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Får Rasmus Højlund nok at arbejde med inde i feltet, når han spiller for Manchester United?

Det er der en del eksperter, der på det seneste har ment, at danskeren ikke gør. Blandt andet har den tidligere Arsenal-angriber Ian Wright været efter holdkammeraterne for ikke at kigge nok efter Højlund. 

Lørdag eftermiddag var der heller ikke meget service for angriberen, da Manchester United tabte 2-0 mod West Ham, og det bliver nu understreget af en statistik. 

For ifølge Statman Dave havde Manchester Uniteds to kantspillere i opgøret, Antony og Alejandro Garnacho, til sammen blot én aflevering til Højlund i de 57 minutter, som han spillede. 

I videoen herunder kan du høre mere om problemet. 

Højlund har nu spillet 14 kampe i Premier League uden at finde vej til netmaskerne, og kritikken i England er nu også begyndt at vælte ned over ham. 

I forbindelse med Højlunds udskiftning efter 57 minutter mod West Ham skrev Manchester Evening News-journalisten Samuel Luckhurst, at det var tammeste præstation, som danskeren har præsteret indtil videre i sæsonen. 

Hos Viaplay var der også en kritik af Højlund, hvor Brian Laudrup og Martin Jørgensen var i studiet, og det kan du læse mere om her

Også ekspertkommentator Peter Kjær var i sin kommenting af opgøret ude efter Højlund. Her kan du læse, hvad Kjær havde at sige om ham.

Annonce