Manchester United er klart værst i Premier League
Manchester United er i scoringskrise.
Den engelske storklub har ikke scoret i de seneste fire kampe på tværs af alle turneringer, og i de seneste tre Premier League-kampe er de gået fra banen uden at finde vej til netmaskerne.
I alt er det nu seks timer og 53 minutter siden, at Manchester United senest har kunne juble over en scoring.
På dette punkt er Manchester United med afstand de værste i Premier League, for alle andre 19 hold i ligaen har scoret inden for deres seneste to kampe.
Manchester Uniteds seneste scoring faldt i 2-1-sejren mod Chelsea i begyndelsen af december, hvor spanske Sergio Reguilon kom på tavlen.
Herunder kan du se Manchester Uniteds resultater i de seneste fire kampe.
| Manchester United vs Bournemouth 0-3 | |
| Manchester United vs Bayern München 0-1 | |
| Liverpool vs Manchester United 0-0 | |
| West Ham vs Manchester United 2-0 |
Manchester United er med lørdagens nederlag mod West Ham blevet overhalet af London-klubben i tabellen, hvor De Røde Djævle nu er helt nede på ottendepladsen med 28 point efter 18 kampe.
Klubbens næste opgør er på hjemmebane mod Aston Villa den 26. december klokken 21.00.