Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rygtes væk fra Liverpool: Klopp blokerer for exit

23.12.2023 Kl. 15:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp kunne tidligere på måneden fortælle, at han i sommer blokerede for et exit for reservekeeper i Liverpool, Caiomhin Kelleher.

Og det samme synes nu at være tilfældet frem mod det kommende transfervindue, der begynder om godt en uges tid.

Den 25-årige irer spillede i onsdags sin 10. kamp i denne sæson for The Reds. Her slog Jürgen Klopps mandskab nemlig West Ham med 5-1 i Carabao Cuppen. Den store mængde spilletid på det seneste er naturligvis et direkte resultat af skaden til Alisson. Den brasilianske målmand vendte dog tilbage til træningsbanen tidligere på måneden.

Kelleher er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Anfield forud for det kommende transfervindue. Men Klopp nedtoner nu muligheden for, at Kelleher kan få lov til at forlade Liverpool.

– Det er næste skridt. Vi ønsker alle, at Caoimhin tager det næste skridt. Nogle af os har hørt rygter og lignende, at vi var nødt til at lade ham gå og så videre. Det kan vi bare ikke.

– Vi har brug for en løsning for os, og vi er meget glade for Caiomhin. Han præsterer for os på et højt plan. Han er en fremragende målmand. Ja, han har lukket et par mål ind, som han kunne have reddet, hvis han havde mere rytme, eller hvis han var mere heldig, siger Klopp ifølge Liverpool Echo.

I sommer blev Tottenham, Brighton og Brentford ifølge irske Independent udpeget som bejlere til Kellehers underskrift.

Dengang lød det også, at man ville lade Kelleher gå for £20 millioner, svarende til omkring 172 millioner kroner.

Kelleher har kontrakt med Liverpool frem til 2026.

Annonce